Stress er en neurobiologisk tilstand i vores krop, som opstår når vores indre eller ydre krav og forventninger overstiger de ressourcer vi har. Stress kommer snigende og er en belastningsreaktion som kan komme til udtryk psykisk, fysisk og adfærdsmæssigt.
Stress er et symptom på, at du har været for belastet for længe. Dit nervesystem er overbelastet og du vil have en forøget mængde stresshormoner i kroppen. Stresshormonerne reduceres når du hviler, restituerer, og sover. Derfor er hvile og restitution én af nøglerne til lindring. Udfordringen er blot at stress ofte går hånd i hånd med tankemylder, uro og rastløshed, som gør det umuligt at sætte tempoet ned og finde hvile.
Lige netop i disse tilfælde er massagen særlig gavnlig. Massagen fører opmærksomheden fra tanke til krop, og under en blid og nærende massage udskilles vores velværehormon, oxytocin, som hjælper kroppen med at berolige vores nervesystem.
Massage øger kropsbevidstheden, og vi bliver bedre til at mærke efter, fornemme og tolke kroppens signaler. Massagen kan være et frirum for dig som har brug for ro, hvile og afspænding.
Der bruges udelukkende økologiske olier og der kan bruges beroligende æteriske olier hvis du ønsker.
Massagen forbinder vores kvindelige psyke med kroppens visdom, og opmærksomheden flyttes fra tanker til krop. Massage øger vores kropsbevidsthed, og giver velvære. Du er velkommen, uanset hvor du er i livet.
Jeg kombinerer og sammensætter kropsbehandlingen, så den passer specielt til dig og dine behov. Behandlingen kan indeholde elementer af dybde, triggerpunkts- og afslappende massage.
Dybde og triggerpunktsmassage er særlig gavnlig for dig med smerte og spændinger. Ved hjælp af dybe tryk i den infiltrerede muskulatur skabes flow og blodcirkulationen øges. Når det iltede blod flyder frit, næres området med infiltration og de ophobede affaldsstoffer forlader kroppen.
Den afslappende massage giver dyb ro og afspænding. Der arbejdes med specifikke punkter der afstresser og beroliger dit nervesystem. Under massagen frigives hormonet oxytocin som styrker kroppens immunforsvar og din psykiske balance.